Informationsmøde om Energipark Nørrekær Enge
Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune har igangsat en fælles fordebat for Energipark Nørrekær Enge II (vindmøller, batterianlæg og solcelleanlæg). I forbindelse med fordebatten afholdes informationsmøde for alle interesserede:
Tirsdag den 3. december 2024 kl. 19.00-21.00 i Farstrup Hallen, Nymøllevej 118, 9240 Nibe.
På informationsmødet vil Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune informere om den videre plan- og miljøvurderingsproces. Projektansøger Eurowind (vindmøller og batterianlæg) og Agillix (solcelleanlæg) vil præsentere det ansøgte projekt.
Projektansøger vil desuden orientere om VE-lovens (lov om fremme af vedvarende energi) kompensationsordninger.
Herudover vil der være mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger til planerne og projektet.
Spørgsmål vedrørende arrangementet kan rettes til:
Vesthimmerlands Kommune, Plan, Byg og Ejendomme,
Jakob Hasselgreen, tlf. 2371 2062, jhas@vesthimmerland.dk
Aalborg Kommune, By og Land,
Cecilie Jensen, tlf. 2096 4449, cecilie.jensen@aalborg.dk.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 3. december 2024 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 28. november 2024 kl. 23:55
Sted
Farstrup Hallen
Nymøllevej 118
9240 Nibe
Arrangør
Teknik og Miljø
Tlf. +45 9931 2000
teknik.miljoe@aalborg.dk
Indlæser